Kulinarisk Ø – Bornholmsk Madfestival

Bornholmsk Bikompagni deltog med arrangementet “Morgen i Bierne”.

Morgen i Bierne

24.-28- juni 2018

Tag på besøg hos en biavler og bliv “Bi-klog”. Iført dragter åbner vi bistadet, dufter til den varme honning og hører bifamiliens brusende summen. Et par honningtavler høstes og slynges, så alle kan få et glas nyslynget honning med hjem.

Arrangement for børn og voksne, max 12 deltagere. Det foregår i Knudsker nær Rønne, kl. 6.00 – 8.00 hver morgen i Kulinarisk Ø ugen. Alle deltagere skal være iklædt lange bukser, langærmede bluser og strømper i lukkede sko.