Bivoks lys

lys.jpg
Håndstøbte bivoks lys – et bornholmsk naturprodukt

Vikingerne brugte dem, Romerne brugte dem, Faraoerne brugte dem – Mennesker verden rundt, har til alle tider nydt disse smukke velduftende bivokslys.

De unge bier udskiller voks fra særlige vokskirtler på deres mave. Den nydannede voks er hvid og næsten transparent, de varme gyldne farver vi kender fra bivoks, kommer fra blomsternes pollen.

Voks henter jeg i mine egne bistader. Bistaderne er samlet i solfyldte bigårde, særligt udvalgt blandt Bornholms mange naturperler. Voksen renses skånsomt med vanddamp og støbes til lys.

Bivoks-lys brænder med en rolig blød flamme, det skyldes at bivoks har et lavere indhold af kulstof end eksempelvis stearin. Selv om bivokslys spreder færre skadelige partikler, end andre levende lys, bør vægen holdes kort. Undgå også at sætte flere lys tæt sammen.

Opbevar bivoks-lys ved stuetemperatur og undgå direkte sollys.

Pleje af lys: Bivoks er et naturprodukt, som med tiden får en mat lys overflade kaldet “voksblomst”. Med en hårtørrer, kan man hurtigt ”blæse” den gyldne farve frem igen.

Bivoks lys redigeret
Bornholms Bikompagni sælger både støbte og rullede bivokslys